MÅRHUNDE NYHEDER!
Så skete det, den første mårhund er leveret fra en af jagt foreningens kameraer.
Torben Banke havde observeret en enkelt mårhundehvalp på sit revir og kontaktede Brian Nielsen for at snakke processen igennem. Der blev flyttet rundt på et par af foreningens kameraer tirsdag formiddag og allerede tirsdag aften kl. 23.00 havde Torben 3 mårhunde på det ene af foreningens kameraer.
Planen blev at få fodret op, og så håbe på at der kunne komme lidt system i, på hvilke pladser de ville være og hvornår.
Dagen efter flyttede de til en anden plads, som Torben havde etableret. Herefter begyndte de at komme fast hver nat, og flere gange hver nat.
Nu blev det vurderet at de var trygge ved pladsen, og der blev sat et skjul op 15-20 meter fra foderpladsen.
Søndag aften satte Torben sig i skjulet, og havde ikke ventet længe. Præcis kl. 21.37 leverede han denne flotte hanhvalp på 4,2 kg.
TILLYKKE Torben